DKK adresser   Det mener DKK   Bliv medlem   Køb af hund   Avl & opdræt   Uddannelse   Aktiviteter   Udstilling  
 
Værd at vide   Links   Hundens bedste ven   Regler & blanketter   Sitemap   Sundhed   Nyheder/presse   Shop  
Søg
Send til en ven    Print          English   

Opdrætteruddannelse 

DKK's opdrætteruddannelse henvender sig til alle DKK medlemmer - såvel personer, som påtænker at blive opdrætter, som personer der allerede har kennelmærke og har opdrættet adskillige kuld.

Opdrætteruddannelse strækker sig over 4 dage i tidsrummet 9.00 – ca. 17.00

På uddannelsen gennemgås bl.a. følgende emner:
1. Hvad skal jeg – som opdrætter - vide om kennelindretning?
2. Genetik
3. Sundhed og hvalpefødsler
4. Hvad må, skal og bør jeg over for hvalpekøbere m.fl.? (jura)
5. DKK's mentalbeskrivelse og hundens mentale udvikling
6. DKK og omverdenen

Undervisningen bliver varetaget af forskellige fagfolk (dyrlæger, adfærdskonsulent, jurist m.fl.). Desuden har hvert kursusforløb tilknyttet en erfaren opdrætter som vært/kursusleder.

Efter kurset får kursister med DKK-kennelmærke besøg af en kennelkontaktperson fra DKK, som ser på kennelens hjemlige forhold. Er forholdene i orden, og lever opdrætteren i øvrigt op til DKK's etiske regler, udstedes et kursusbevis. Derefter har opdrætteren ret til at bruge betegnelsen har gennemgået DKK's opdrætteruddannelse med det dertil hørende logo.
Vi gør opmærksom på at for at få kennelbesøg og dermed ret til at benytte logo, skal man være indehaver af et kennelmærke.

Brug af logoet og/eller betegnelsen har gennemgået DKK's opdrætteruddannelse f.eks. ved avisannoncering, i Opdrættervejviseren mv. er et godt signal til omverdenen om, at man tager sit opdrætterhverv alvorligt og har gjort en indsats for at sætte sig ind i tingene. Mange hvalpekøbere har store forventninger, når de køber en hvalpe med en DKK stambog – og da ikke mindst, hvis hvalpen kommer fra en kennel – noget som både hvalpekøbere og andre f.eks. dyrlæger forbinder med professionalisme og seriøsitet.

Tilmelding via e-mail timi@dansk-kennel-klub.dk. Ved tilmelding skal følgende oplyses:
Ønsket hold
DKK medlemsnummer (hvis medlem af DKK)
Kreds
Navn
Adresse
Tlf. dag/aften
E-mail adresse
Race(r)
Evt. DKK-Kennelmærke
Evt. antal kuld 

Vi gør opmærksom på at tilmeldingen er bindende,

Der udsendes girokort til betaling ca 2 måneder før kusus-start.

Senest 3 uger før kursets start udsendes materialet.

 
12. maj 2010 UH