DKK adresser   Det mener DKK   Bliv medlem   Køb af hund   Avl & opdræt   Uddannelse   Aktiviteter   Udstilling  
 
Værd at vide   Links   Hundens bedste ven   Regler & blanketter   Sitemap   Sundhed   Nyheder/presse   Shop  
Søg
Send til en ven    Print          English   

Før du køber hund kursus 
Et godt tilbud til alle, der overvejer at købe hund!

Alt for mange hunde må hvert år aflives, fordi deres familier ikke længere kan magte opgaven med at have hunden. En stor del af problemerne opstår, fordi de kommende hundeejere ikke har sat sig ordentligt ind i, hvad det kræver at have en hund. De har heller ikke sat sig ind i, hvilken slags hund der vil passe til netop deres familie og tilværelse. Det vigtigste ved en hund er nu engang ikke, hvordan den ser ud, men hvordan den er.
 
Dansk Kennel Klub og Dyrenes Beskyttelse er gået sammen om at tilbyde ”Før du køber hund”-kurser. Kurset henvender sig til alle interesserede, der overvejer at få hund, og varer ca. tre timer.
 
Vi gennemgår noget om:
  • De forskellige hunderacer og deres egenskaber.
  • Hvad bør du tænke på, før du anskaffer en hund.
  • Hvad skal du være opmærksom på, når du køber hund/hvalp.
  • Hvordan finder du den rigtige hund for dig.
  • Valg af opdrætter, kennel eller internat samt valg af hvalp/ hund.
  • Hvad skal du være opmærksom på hos opdrætteren.
  • Hvordan du bedst kommer i gang med træning, socialisering og aktivering af hunden.
  • Diverse spørgsmål du måtte have om emnet.
Prisen er 50 kr. "pr. hund".

Se de enkelte kredse for Før du køber hund kurser.
 
Sidst opdateret d. 1. februar 2010/-csmu