Medlemmer af DKK kan påbegynde uddannelse til Kørekort til Hund-instruktør:
- efter det fyldte 18 år,
- efter at have gennemgået DKK’s basisuddannelse og bestået DKK’s adfærds- og håndteringskursus, og er DKK-autoriseret Hvalpe- og Grundinstruktør
- Skal selv med egen hund have deltaget i og bestået en prøve i hhv. Bronze – Sølv og Guld niveau - minimum det niveau man selv underviser i.
- Skal indstilles fra Kreds eller specialklub.
- Have deltaget på et af Aktivitetsudvalget arrangeret seminar for Kørekort til Hund instruktører.
Som elev “følger” man en autoriseret instruktørs undervisning i max. 2 kursusforløb. Som elev har man ikke ansvar for holdet men skal, i samarbejde med instruktøren, deltage i både tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen. Eleven skal deltage i en afsluttende prøve.
Instruktøren er ansvarlig for at eleven undervises i de øvelser, der er beskrevet i DKK´s ”Kørekort til Hund” Bronze, Sølv og Guld programmer.
INSTRUKTØRPRØVEN:
For at blive DKK autoriseret Kørekort til Hund instruktør, skal man som minimum have gennemført det niveau man ønsker at blive autoriseret i, og have deltaget på et af de Kørekort til Hund seminarer som Aktivitetsudvalget afholder min. 2 gange om året i samarbejde med de enkelte kredse. Efter at have bestået den praktiske del og deltaget i det af Aktivitetsudvalget arrangeret seminar indstilles den pågældende til autorisation som ”Kørekort til Hund” instruktør til DKK’s bestyrelse til endelig autorisation. Når DKK’s bestyrelse har godkendt autorisationen, får de pågældende personer og deres kredse/specialklubber skriftligt besked herom.
FORTABELSE AF STATUS SOM INSTRUKTØR:
En autoriseret instruktør kan fortabe sin status som instruktør, hvis den pågældende i en længere periode, ca. 2 år, ikke har fungeret.
Sådanne afgørelser træffes af DKK’s Aktivitetsudvalg, efter indstilling fra kredsene og specialklubberne.
Instruktørkortet kan deponeres hos DKK’s Aktivitetsudvalg og kan inddrages af DKK’s bestyrelses efter indstilling fra DKK´s Aktivitetsudvalg.
Version 21.8.2009/-csmu